Praktisk om dåben
I den Danske Folkekirke kan man altid blive døbt - lige meget hvor gammel man er.
Dåben foregår som udgangspunkt altid i forbindelse med en almindelig søndagsgudstjeneste. Det er klogt at henvende sig til kirkekontoret i god tid forinden for at få aftalt dåben, og man skal altid have en forudgående samtale med præsten. Kontakt kirkekontoret ved at bruge formularen på denne side.
- Op til dåben mødes forældrene med præsten, der skal foretage dåben. Samtalen finder som regel sted i ens eget hjem.
- Ved barnedåb skal der indskrives 2-5 faddere (såfremt en gudmor eller gudfar bærer barnet ved dåben, tæller denne med som en af fadderne).
- Fadderne skal være døbt med den kristne dåb, de må ikke have tilsluttet sig et ikke-kristent trossamfund, og de skal have nået konfirmationsalderen.
- Fadderne skrives ind i den elektroniske kirkebog med navn og adresse.
- Efter dåben udleveres barnets dåbsattest og en børnebibel.
- Der må kun være én fotograf pr. barn i kirken. Der må ikke tages billeder ud i kirkerummet.
Tilknytning
For at blive døbt eller få sit barn døbt, kræves det, at I har eller har haft bopæl i sognet eller har særlig tilknytning til sognet gennem f.eks. kirkelig handling (dåb / konfirmation). Hvis du er i tvivl, kan du kontakte kirkekontoret.
Voksendåb
Ønsker du at indtræde i folkekirken, skal du gennemgå en voksendåb.
Denne handling aftales særskilt med præsten, men den indebærer at du skal gennemgå kristen oplæring inden du kan døbes. I stedet for faddere skal du vælge to dåbsvidner.
Selve voksendåben foregår på et tidspunkt, som aftales nærmere om. Har du tidligere været medlem af folkekirken, skal du ikke døbes igen.
Dåb af større børn/kommende konfirmander
Oftest er det børn i 12-14 års alderen som ønsker at blive døbt. Børnene i denne aldersgruppe skal ikke gennemgå særskilt kristen lærdom, da de i forvejen går til konfirmationsforberedelse.
Dåben skal ske inden barnet konfirmeres, idet konfirmationen skal bekræfte dåben. Der skal vælges 2-5 faddere ifm. dåben.