11/11/2024 0 Kommentarer
Et nyt menighedsråd
Et nyt menighedsråd
# Nyt fra Storvorde-Sejlflod Menighedsråd

Et nyt menighedsråd
Hvert fjerde år er der nyvalg til menighedsrådet. Nogle menighedsråd har valgt kun at sidde i to år ad gangen. I Storvorde-Sejlflod har man altid brugt en fireårsperiode. Opstart til valget foregår med et orienteringsmøde, som i år afholdtes i maj måned. Her gennemgår det siddende menighedsråd, hvad der har været arbejdet med i de forløbne år, og især hvad der er planer om, den næste periode skal indeholde.
Efter de to råd er blevet sammenlagt fra 1. januar 2024, skal det nye menighedsråd bestå af ni medlemmer samt et passende antal suppleanter. Selve valgforsamlingen blev afholdt den 17. september. Der var et rigtig godt fremmøde til valget. Ti personer lod sig opstille, og ni blev valgt til det nye råd. Heraf var der fire fra det gamle råd, der fortsatte. Tillige blev der valgt tre stedfortrædere.
Det nye råd kan se frem til den næste fireårsperiode med nye spændende opgaver. Vi skal stadig vedligeholde vores to middelalderkirker samt driften af kirkegårdene. Med ansættelsen af en kirke- og kulturmedarbejder er der rigtig kommet gang i arrangementer for de helt små. Konfirmander samt minikonfirmander har længe været en del af børne- og ungearbejdet. Her er Sognegården omdrejningspunktet med daglig deltagelse af forældre med børn.
- Claus Johannsen,
Formand Storvorde-Sejlflod Menighedsråd
Kommentarer