Lillevorde Kirke

I stenalderen var store dele af det østlige Himmerland dækket af havet, men det område, hvor Lillevorde senere kom til at ligge, ragede op over vandoverfladen som en ø. Efterhånden trak havet sig tilbage, men den tidligere ø gør sig stadig tydeligt gældende som en bakkeø i det omgivende flade landskab. Den gamle havbund var længe for fugtig tillandbrugsmæssig udnyttelse, så oldtidens bønder boede derfor oppe på bakkeøen, men i slumingen af vikingetiden eller i den tidlige middelalder begyndte man at anvende de lavtliggende enge som græsningsarealer, og rundt om bakkeøen opstod der en række nye byer ved foden af de gamle kystskrænter eller på de strandvolde, som havet i sin tid havde skabt ud for den gamle kyst.
 

Her var det let at skaffe drikkevand, og der var bekvem adgang til både de ny græsningsarealer og til agrene på det højere land. Medens gårdene i disse ny landsbyer, Gudum, Sejlflod, Storvorde, Klarup, Romdrup og Lillevorde, blev lagt lavt ved grænsen mellem de to landskabstyper, har man i de fleste tilfælde lagt kirkerne for sig selv oppe på bakken. Det ses tydeligst i Gudum, Sejlflod og Romdrup, men også Lillevorde kirke har denne placering, selv om niveauforskellene her ikke er så voldsomme.

Lillevorde kirkes historie