Gudumholm Kirke

 

Kirken er egentlig opført på gammel havbund, idet havet i stenalderen gik helt op til kridtbakken. Her har man fundet rester efter vore forfædre, der ernærede sig ved fiskeri. Gudumholm by er på mange måder grundlagt af den legendariske Fridrich von Buchwald, som i 1776 fik overdraget Gudumlund Hovedgård af sin mor, Ida Ilsabe von Bassewitz. Buchwaldslægten har i øvrigt også sat sit spor i Gudumholm kirkes moderkirke, Gudum kirke, der går helt tilbage til middelalderen. Straks efter overdragelsen i 1776 påbegyndte F. v. Buchwald bygningen af nogle dæmninger, for at hindre vandet i at trænge ind i mosestrækningerne, som de havde købt af kronen.

I 1778 står Lindenborg Å-kanal færdig, som man passerer bl. a. sydfra, når man kører over ”den Skæve Bro” mod Gudumholm. Derefter begyndte Buchwald opførelsen af et stort kalkværk, og dermed lagde han fundamentet til det, der skulle blive til Gudumholm. Garveri, handskefabrik, væve- og linnedfabrikken var da allerede anlagt ved selve hovedgården.

Tidligere stod mindestenen for F. v. Buchwald også på kirkens grund, placeret her i 1966, men nu lever den en mere tilbagetrukken tilværelse i kvarteret Buchwaldshave. Men F. Buchwald er på ingen måde glemt, og spændende er det for Gudumholm skoles børn at høre om dette industriimperium, der desværre gik fallit i 1798, ikke kun på grund af kanalgravningen, men også fordi Buchwald gik i spidsen, for at gøre vilkårene tåleligere for sine bønder ved at påbegynde afskaffelse af hoveriet allerede i 1781, flere år før stavnbåndets ophævelse i 1788. Dette krævede mange midler, som måtte fremskaffes ved lån og ved igangsættende industrivirksomhed. Uden denne foretagsomhed, ville området igen ende som mose.

Grev Ernst Heinrich von Schimmelmann, Lindenborg, der havde opkøbt godset Gudumlund, efter Fr. v. Buchwald forlod rorpinden, fortsatte med at anlægge fabrikker: Et teglværk i 1803, derefter saltværk, sæbesyderi og en kemisk fabrik foruden fajancefabrikken.

I 1803 kom oprettelsen af et pottemagerværksted og senere en fajancefabrik. Under grevskabet Lindenborg blev der indenfor en kort årrække, for lidt over 200 år siden, opført en række små fabrikker med tilhørende arbejderhuse: Gudumlunds Fabrikker, som de hed, blev derfor forløberen for det nuværende Gudumholm. I 1832 blev disse aktiviteter dog koncentreret omkring to tilbageværende ting, kalkværket og teglværket, og således så det ud omkring 1900, hvor udviklingen tager et kæmpe spring med anlæggelsen af jernbanen.

Der blev anlagt station, og denne kom til at hedde Gudumholm Station. Ved starten af 1900-tallet var der også den store melmølle, der i 1861 blev flyttet fra hovedgården i Gudumlund til kanalen i Gudumholm. Efter århundredskiftet havde byen desuden fået 3 købmænd, en brugsforening, hotel, realskole, afholdshotel, og en vindmølle, og der kom flere og flere håndværksmestre til. Af kirkebogen kan man dog se, at der gik et par år inden byens navn, Gudumholm, slog rigtigt igennem. Den almindelige betegnelse var i begyndelsen Gudumlunds Fabrik. I kirkebogen finder man også mere specifikke navne, såsom Det gamle Telt, der hentyder til det sted, hvor de soldater, der var udlånt til grev Schimmelmann, havde haft deres gamle teltlejr. Flere gudumholmere mindes således Teltvejen, øst om byen.

Navnet Gudumholm går imidlertid langt tilbage, og første gang vi hører om Gudumholm, eller som det hed den gang, for meget længe siden, Guthingholm, er i et af Valdemar Atterdags breve fra 1345, hvor det betegner området mellem Romdrup Å og Lindenborg Å, mod nord afgrænset af Limfjorden. I 1904 blev Hotel Gudumholm indviet, og omkring den tid var man allerede i gang med at arbejde på at få en kirke. Man havde i længere tid talt om muligheden for at få et forsamlingshus i byen. Der blev holdt et møde om det, men her kom forpagteren på Gudumlund Hovedgård, Oluf Chr. Brønnum med et nyt forslag: Hvorfor ikke bygge en kirke?

Gudumholm Kirkes historie