Kalkmalerierne

Kalkmalerierne


# Gudum Kirke
Publish date Udgivet fredag d. 15. februar 2019, kl. 20:53

Ikke mange år efter, at kirken stod færdig, blev væggene i både kor og skib smykket med kalkmalerier i romansk stil, men nu er der ikke mange rester af denne tidlige udsmykning tilbage. Højt oppe på skibets nordvæg og gående ind under det senere indbyggede hvælv ses en stump af en dekorativ frise, og derunder skimtes en række hoveder, hvoraf nogle bærer jødehatte, andre glorier. Maleriet må dateres til tiden lige efter 1200. Endnu ældre er måske et maleri, som er blevet afdækket lavt på nordvæggen ved siden af den tilmurede dør. Det er udført med sorte konturstreger og viser en bevæbnet rytter og et eller andet udyr, måske en løve. Maleriet er nu overført til en plade, der er anbragt i våbenhuset.

På væggene er bevaret enkelte spor af romanske kalkmalerier fra kirkens ældste tid, men mere iøjnefaldende er hvælvenes rige udsmykning med malerier fra tiden omkring 1550. Her ses David og Goliath.

På den øverste del af apsismuren ses endvidere en række overkalkede stukglorier. En enkelt er afdækket og viser de sparsomme farverester. Oprindelig har glorierne været forgyldte og har kranset hovederne på de tolv apostle. Normalt dateres sådanne kalkmalerier med stukglorier til tiden omkring 1250, men de kan måske være lidt ældre.

På et tidspunkt har man fundet denne fremstilling af apostlene gammeldags, eller måske har den været beskadiget. Man kalkede den i hvert fald over, og kun de modellerede glorier røbede, at den havde været der. Fund af farver i de dækkende kalklag viser, at hele apsisvæggen i en periode har været blå. Det er måske bl.a. denne farve, der henvises til, når det i 1892 bestemtes, at kirken skulle “kalkfarves indvendig med de samme farver, som forefindes”.

De omtalte rester af romanske kalkmalerier blev opdaget og restaureret 1974-75. Samtidigt fremdrog man også en omfattende udsmykning af korhvælvet, mest bestående af rankedekorationer, men også med enkelte gammeltestamentlige scener, hvoraf beretningen om kobberslangen er den bedst bevarede, medens der kun er fragmenter tilbage af Isaks ofring. Centralt i udsmykningen ses et par våbenskjolde, hvoraf det ene viser slægten Roeds våben. På det tilhørende skriftbånd læses et årstal i 1550’erne. I 1647 kunne man også læse navnene Tord Roed og Anne Friisdatter her, så det andet våbenskjold må have været for slægten Friis. Ægteparret, der ejede Vårstgård ra kilometer fra Gudum, ligger begravet under korgulvet. Udsmykningen er vel udført, inden slægten uddøde i 1558.

Mest iøjnefaldende er dog den fra gammel tid kendte bemaling af skibets østlige hvælving. Malerierne har en overgang været så til sodede af kirkens kakkelovn, at Nationalmuseets konservator i 1929 betegnede det som en danmarksrekord, men siden er de blevet restaureret et par gange og fremtræder nu klart og tydeligt omend ikke helt med den oprindelige friskhed.