Prædikestolen

Udgivet fre d. 15. feb 2019, kl. 20:51
Gudum Kirke

Gudum kirkes prædikestol er ligesom mange andre nordjyske prædikestole en efterligning af den smukke stol i Vor Frue kirke i Aalborg. Forbilledet er fremstillet i 1581, men de fleste af efterligningerne er fra årene lige efter 1600, og det må den i Gudum også være. Prædikestole af denne type er alle af den såkaldte karnapform, og Gudum-stolens mere uregelmæssige plan med kun fire fag må vistnok betyde, at den på et tidspunkt er blevet ombygget, måske i forbindelse med en flytning fra sydvæggen til den mere begrænsede plads på skibets østvæg, hvor den nu står. Flytningen må i så fald være sket senest i 1700-årene, idet det draperi, der da blev malet på væggen, svarer til den nuværende placering.

Prædikestolen i Vor Frue kirke havde oprindelig søjler på hjørnerne, og det har alle efterligningerne også. Gesimserne har ved søjlerne stærkt fremspringende spidser, som er meget karakteristiske, men som for Gudum-stolens vedkommende er rekonstruerede, da de i tidens løb var skåret væk. Nederst er der halvrunde hængestykker med englehoveder.

Skærmbillede 2016-06-01 kl. 20.59.46

Prædikestolen, som stammer fra årene lige efter år 1600, tilhører en ret udbredt nordjysk type.

I nogle tilfælde har man ikke blot efterlignet formen fra Vor Frue kirkes prædikestol, men har også kopieret dens indskrifter. Undertiden er sætningerne dog lidt forvanskede. I Ellidshøj kirke er der således mange fejlskrivninger, og i Gudum er de blevet afkortet, dog således at meningen nogenlunde kan forstås.

I det første fag læses i nederste felt: “DEVS HOMO FACTVS EST”, der betyder, at Gud blev menneske. I næste fag står: “HIC EST FILIVS MEVS”, dette er min søn. Dernæst følger: “TRADITVS PROPTER PECCATA”, overgivet for (vore) synder, og “RESVRREXIT PROPTER IVSTIFICA(TIONEM)”, genopstået (for vor) retfærdiggørelses skyld. Her slutter Gudum-stolen, medens forbilledet har to indskriftsfelter mere.

I de øverste felter har prædikestolen i Gudum en anden indskrift end de andre kirkers. Her står: “ESTOTE FACTO RES VERBI ET NON AVDITORES TANTVM”, vær ordets gørere og ikke blot dets hørere. Denne indskrift sad mærkeligt nok ikke på sin plads i 1934, og dens historie er ikke klarlagt.

Både for Vor Frue kirkes vedkommende og normalt for efterligningerne hører der udskårne billeder til hver af de nederste indskrifter, således at de svarer til ordlyden: Jesu fødsel, dåb, korsfæstelse, genopstandelse, himmelfart og genkomst. Kvaliteten af billederne varierer meget, fra de fine skæringer i f.eks. Øster Hornum kirke til de meget primitive figurer i f.eks. Kollerup kirke, men i Gudum findes der kun nogle påfaldende flade plader i storfelterne. Det var nærliggende at tro, at også Gudum-stolen har haft udskårne billeder, men helt sikre kan vi ikke være, for i 1679 omtales den som bestående af”panelværk”, og udskårne billeder nævnes ikke. Da stolen endnu på dette tidspunkt var uden bemaling og forgyldning, har der heller ikke været malede billeder.

Prædikestolen stod altså i 1679 i egetræets egen farve, og det gør den også i dag, men i mellemtiden har den været malet mange gange med forskellige farver, som vi ikke alle kender nøjere. Vi ved dog, at man i 1879 besluttede at male den i tidens modefarve, egetræsmaling, og at man i 1916 ville have den malet i overensstemmelse med farven på det nyanskaffede orgel. I 1934 var den blå med en staffering af guld, hvidt og sort. I en længere periode har den øverste kant været beklædt med rødt stof og frynser.

Hvordan opgangen til prædikestolen i begyndelsen har set ud, vides ikke. Den trappe, man ser på ældre fotos, generede med sine høje paneler udsynet til alteret, og arkitekt Lind-Madsen foreslog den derfor i 1935 erstattet med en lavere. Ændringen skete vistnok året efter. Der er intet, der tyder på, at der nogensinde har været en lydhimmel over prædikestolen.

Ophavsret: