Døbefonten

Udgivet fre d. 15. feb 2019, kl. 20:50
Gudum Kirke

Døbefonten hører til kirkens oprindelige inventar. Den er tildannet af granit og består af to dele, en bred glathugget kumme, der er skålformet, samt en rund fod med et kort skaft øverst og en bred fodvulst nederst. Fodvulsten er dekoreret med indhuggede skråtstillede streger, der danner et sparremønster. En næsten tilsvarende dekoration findes på døbefontene i Ferslev og Ellidshøj, og da fontenes form også minder om hinanden, har man antaget, at de tre fonte er fremstillet af den samme stenhugger.

I bunden af kummen og ned gennem foden er der en kanal, hvorigennem det indviede dåbsvand kunne ledes ned i jorden under kirken, når det skulle udskiftes. Sådanne huller er nu normalt tilmuret, men i Gudum er det stadig åbent. Vandet stod længe i fonten, og det var derfor praktisk at have et låg over det. Et sådant låg omtales i Gudum i 1679, hvor det dog var ubrugeligt og burde erstattes med et nyt. Fonten er temmelig lav, men da den oprindelig må have stået på et podium med flere trin ligesom i andre kirker, har den lave højde vel været af mindre betydning. Sådanne podier med fonte var anbragt i skibets vestende, omtrent ud for dørerie.

Skærmbillede 2016-06-01 kl. 20.59.40

Døbefonten af granit hører til kirkens oprindelige inventar, medens dåbsfadet først kom til i 1701 og kanden i 1862.

Normalt blev fontene stående i vestenden til et stykke tid efter reformationen, men så blev det almindeligt at flytte dem op i koret. Det er også sket i Gudum, og i 1679 stod døbefonten i korets nordre side. I 1879 blev det besluttet at flytte den til nordre side af koråbningen, og her stod den endnu i 1934, da arkitekt Lind-Madsen i sit istandsættelsesprojekt foreslog den flyttet til skibets nordøstlige hjørne. Det skete formodentlig i 1936.

Man regner med, at døbefonte oprindelig har været malet i kraftige farver. Skikken med at male døbefontene holdt sig længe, og i 1855 hører vi, at Gudum kirkes font skulle opmales. Desværre rar vi ikke at vide, hvilken farve den skulle have. Afrensningen til den rå granitoverflade er sikkert først sket i 1880′ erne som følge af et ministerielt cirkulære.

Døbefonten er beregnet til at indeholde så meget vand, at et lille barn kunne dyppes helt ned deri. Allerede i middelalderen blev det dog almindeligt at undlade den fulde neddypning og nøjes med overøsning af barnets hoved, og selvom Luther og med ham de danske reformatorer forsøgte at fastholde neddypningen, blev det dog overøsningen, der blev den foretrukne skik. Alligevel vedblev man længe med at have dåbsvandet stående i selve fonten, og først senere gik man over til at anvende et dåbsfad. Gudum kirkes fad blev anskaffet af Wulff von Buchwald til Gudumlund og hans hustru Anna von der Wisch i 1694, men først i 1701 skænket til Gudum kirke. Det er et glat messingfad forsynet med givernes initialer og de to årstal.

I 1862 gav provsten ordre til, at der skulle anskaffes en dåbskande, og det er vistnok den, der efter flere reparationer stadig er i brug.

Ophavsret: