Senere om- og tilbygninger

Udgivet fre d. 15. feb 2019, kl. 20:46
Gudum Kirke

Oprindelig havde kirken fladt bræddeloft, men i sengotisk tid, formodentlig i 1400-årene, er der blevet indbygget hvælv i både kor og skib. I forbindelse hermed er murene måske blevet forhøjet, og murstenspartiet på nordsiden af skibet kan stamme herfra. Formodentlig samtidigt med at hvælvene blev bygget, er såvel apsisbuen som korbuen blevet ombygget fra de oprindelige cirkelbuer til spidsbuer. I korbuen er de lodrette sider af granitkvadre dog de oprindelige.

I samme periode blev der også tilføjet et svært tårn til skibets vestgavl. Nederst genanvendte man de kvadre, der oprindeligt sad i vestgavlen, men ellers er tårnet opført af mursten. Tagryggen vender nord-syd, hvad der ikke er så almindeligt her på egnen. Oprindelig har sydgavlen sikkert haft en blændingsdekoration ligesom nordgavlen, men den er forsvundet ved en af de talrige reparationer af murværket. Tårnet er nu hvidkalket, men endnu i begyndelsen af 1900-årene havde det en mørkere farve, formodentlig den røde kalkfarve, som der er fundet spor af. Engang har det også været dekoreret med ornamenter i gule og sorte kalkfarver.

I slutningen af middelalderen blev der til den oprindelige kirkes vestende tilføjet et svært tårn.

I tårnet hænger klokken, der er uden indskrift og derfor vanskelig at datere. Den er rimeligvis fra 1500-årene. Tårnrummet er nu indrettet som våbenhus med indgang fra syd. Tidligere har tårnet haft indgang fra nord, hvor der nu er et skab, og hvor der på væggen ovenover er malet en tavle med tekst fra salme 121 i Salmernes Bog. Her læses bl.a.: “Herren skal bevare din udgang og din indgang”, utvivlsomt hentydende til dørens funktion. En tilsvarende tavle med tekst fra salme 138 er malet over indgangen til skibet.

Mærkeligt nok er disse teksttavler malet på væggen betydeligt før tårnrummet blev indrettet som våbenhus. Kirken har nemlig engang haft en egentlig våbenhusbygning, som omtales flere gange. Den havde i 1662 blytag, men fik senere tegltag. I 1791 var den uden loft og havde vist altid været det, hvilket ikke er usædvanligt. Våbenhuset nævnes endnu i 1807, men må være forsvundet i løbet af de følgende årtier, hvorefter tårnrummet i stedet blev taget i brug. Måske har tårnrummet dog tidligere været brugt som et særligt våbenhus for herskabet på Gudumlund, der herfra nemt kunne komme til de pulpiturer, som vil blive omtalt senere, og hvortil trapper gik op lige inden for indgangen til skibet. Det ville kunne forklare de omtalte teksttavler.

Til nordsiden af koret blev der i slutningen af middelalderen bygget et sakristi med indgang fra koret. Senere blev bygningen indrettet som gravkapel for herskabet på Gudumlund, og der blev indrettet en gravkælder under gulvet. Bygningen beskrives udførligt i 1679. Den var da uden vinduer, “men var et mørkt hul og stod fuld af lig”. I 1936 blev bygningen indrettet til et almindeligt ligkapel. En ny døråbning blev brudt igennem ud til kirkegården, medens døren til koret blev tilmuret. I 1975 blev rummet atter taget i brug som sakristi, og døren til koret blev genåbnet.

Hvornår de små romanske vinduer er blevet opgivet vides ikke, men i 1679 var skibets sydvendte vindue blevet erstattet med to større, korets sydvindue var måske også gjort større, medens nordsiden og apsis nu helt manglede vinduer. Senere blev der dog brudt et vindue igennem mod syd i apsis, utvivlsomt for at give bedre lys ved alteret. I 1851 ønskede provsten korets sydvindue gjort større, men året efter lod grevskabet Lindenborg på eget initiativ samtlige vinduer erstatte med nye og til dels større. Den nuværende udformning med granitindfatning stammer fra 1884. I 1879/80 blevet nyt vindue brudt igennem skibets nordmur, men det var ikke smukt og blev atter tilmuret i 1936. Over den tidligere norddør ses endvidere et tilmuret vindue, hvis historie ikke er klarlagt.

Ophavsret: