Kirkebygningens opførelse

Udgivet fre d. 15. feb 2019, kl. 20:41
Gudum Kirke

Gudum kirke er en typisk jysk landsbykirke, hvor de ældste dele er opført af granitkvadre i den store kirkebygningsperiode i 1100-årene og begyndelsen af 1200-årene. En nærmere datering inden for denne periode er usikker, men kan måske med lidt forsigtighed sættes til de sidste årtier før 1200. Da den oprindelige bygning stod færdig, bestod den af skib og kor med en halvrund apsis længst mod øst. Apsis kunne dog se ud til at være bygget op imod korets østmur og er måske lidt yngre end koret.

De ca. 1 meter tykke mure er opført som kassemure, dvs. at der mellem en ydre og en indre skal af sten findes en murkerne af mørtel iblandet håndstore sten. Medens skallen ind mod kirkerummet består af utildannede sten, er ydersiden bygget op af tilhuggede kvadre, som er tildannet af de kampesten, man kunne finde på markerne i omegnen. Det forskelligartede stenmateriale giver murene det smukke farvespil, som er så karakteristisk for de jyske kvaderstenskirker.

Kvadrene er kun tilhugget på de synlige sider og har beholdt kampestenenes naturlige form på bagsiden. Ofte har de kun en smal tilhugget kant at stå på, og murene er ikke nær så solide, som de ser ud til. Hvis der trænger vand ind bag kvadrene kan de let løsne sig fra murkernen og i værste fald falde ud, især på sydsiden, der er udsat for de største temperatursvingninger. Større eller mindre partier afkvaderstensbeklædningen har derfor fra tid til anden måttet sættes om, hvorved arkitekturdetaljer kan være blevet udvisket. Det er forklaringen på, at den oprindelige syddør nu ikke mere kan ses udefra. Den tilsvarende norddør er derimod stadig synlig, selvom den er tilmuret.

Alle de oprindelige vinduer er nu ændret eller tilmuret, men to af dem ses stadig tydeligt både udefra og indefra, nemlig østvinduet i apsis og sydvinduet i skibet. Desuden viser en vinduesoverligger i korets indvendige nordvæg, hvor vinduet her har siddet. De oprindelige vinduer er i typisk romansk stil. De er små, snævrer tragtformigt ind mod den ganske smalle lysåbning og er opadtil afsluttet med en halvcirkelformet bue, som er udhugget af en stor sten. For apsisvinduets vedkommende er også den nedre afslutning med sålbænken udformet i en sten, og vinduets kanter er smykket med en rundstav.

Det er ganske almindeligt, at der er gjort mere ud af udsmykningen på apsis end på resten af kirken. I Gudum viser det sig dels ved det omtalte vindue, dels ved at soklen er dobbelt, idet der oven over den almindelige skråkantsokkel er endnu et sokkelskifte med et rigere udformet profil. Desuden afsluttes apsismuren foroven med en gesims. På en afkvadrene i apsis er der i svagt relief udhugget et såkaldt Sankt Hans-våben med firkantede hjørnesløjfer. Tegnets forhistorie går tilbage til hedensk tid, men det optræder undertiden i forbindelse med kirker. Om det også i Danmark har tilknytning til Skt. Hans vides ikke. Kirkens oprindelige tagbeklædning kendes ikke, men den kan udmærket have været bly som nu.

Ophavsret: