De seneste 50 år

Udgivet fre d. 15. feb 2019, kl. 20:32
Gudumholm Kirke

Fra kirkens reservejord går en gammel sti videre op over bakken til det, der i dag er områdets vandværk. I 1975 vedtog menighedsrådet at anvende det meste af et beløb fra kirkens 50 års jubilæum, en såkaldt borgergave, til indkøb af to kandelabre, der blev taget i brug i 1977. I 1977 vedtog man også at lave en pænere overgang fra den gamle til den nye kirkegård, og i dag tænker de færreste på, at Seljerønsalleen viser, hvor der i gamle dage lå en vej op til kirkegården, på den anden side af togsporet. I 1981 blev der lavet ny parkeringsplads til kirken, langs kirkegården.

Den 19. december 1984 var det 75 år siden Gudumholm kirke blev indviet. Fødselsdagen fejredes 4. søndag i advent, den 23. december med en festgudstjeneste, hvor biskop Henrik Christiansen, Aalborg, prædikede, og et børnekor fra Gudumholm skole medvirkede. I altertjenesten deltog sognepræsten Jakob Grosbøll. Festlighederne fortsatte i Gudum Forsamlingshus, hvor også bl. a. forhenværende sognepræst, Hans Jørgen Pedersen var inviteret. Kirken har i dag en grøn messehagel, også en såkaldt borgergave fra 1998 med smuk treenighedssymbolik, ligesom der i forbindelse med 100-året er skænket kirken en smuk stola. Stolaen har foruden tro, håb og kærlighed, viekorset som bærende symbol, et symbol vi også finder overalt i kirken.

Kirkens døbefont af træ stod oprindeligt i korets nordside, og fonten har nu igen fået plads der. Ovenover hænger en båd eller et skib af bronze af Niels Helledie, der giver associationer tilbage til vikingetiden og overgangen til kristendommen. I mange landsbykirker ses skibet enten som kalkmaleri eller som en rigtig sejlskibsmodel, der hænger under loftet. Meningen er her den samme: Kirken er skibet på verdenshavet, og menneskelivet ses som en sejlads, i medgang og modgang, og fra Det nye Testamente husker vi disciplene, som blev bange i uvejret på Genezeret Sø, skønt flere af dem var garvede søfolk, og Jesus sov trygt, indtil han blev vækket og fik stormen til at lægge sig.

Kort før Grundtvig døde, næsten 90 år gammel, skrev han i sit sidste digt om, hvordan han følte sig om bord på et skib i havsnød, men følte sig tryg ved, at Jesus var om bord. Sådan kan skibet, kirkeskibet også sætte tanker i gang, når forældre og faddere samles om kirkens gamle døbefont:

Gammel nok jeg nu er blevet mellem vuggen min og grav, nu jeg står ved falderebet ved det store, vilde hav, hvor magneten er Gudsordet, og Guds ånd står selv ved roret.

Ophavsret: