Senere om- og tilbygninger

Udgivet fre d. 15. feb 2019, kl. 20:29
Gudumholm Kirke

Et eksempel på glæden ved at løfte i flok ses af to bevarede eksemplarer af ”Gudumholm Avis”, der for 25 øre blev solgt til fordel for det, der blev kaldt det nye orgel i Gudumholm kirke, dateret henholdsvis onsdag den 28. februar, og fredag den 2. marts 1923, som det ses herunder. Her var et program for selve basaren, samt sponsorannoncer for Gudumholm Manufaktur- og Herreekviperingsforretning, Gudumholm Tømmerhandel og Gudumholm Apotek.

Der var også en takkevise, hvis første vers lyder sådan her:Skærmbillede 2016-06-01 kl. 22.47.35

Mel: Kom, Brødre. Nu vil til Slut vi sjungetil Gamle og til Unge en Tak til hver og én,som støttede Ideen. En tak til hele Raadet,som udfandt selve Maalet. En Tak til hver især,som hjalp med dette her.

I slutningen af 1923 blev det besluttet at indhente tilbud om at få elektrisk lys i kirken, ligesom et ydmygt ønske fra degnen om en måtte til degnestolen blev imødekommet. I begyndelsen af 1924 ses ansøgning fra ringeren om at få fastsat løn for trædning af bælgene i orgelet. Man enedes om at tilbyde ham en årlig løn på 50 kr., ”for hvilket han havde erklæret sig villig til at udføre ovennævnte arbejde”.

Inden kirkens 25 års fødselsdag den 19. december 1934 blev der igen afholdt basar til fordel for en restaurering af kirken, og der blev anskaffet 50 særkalke og påmonteret hylde på alterskranken, og i 1935 blev kirken malet både indvendigt og udvendigt, ligesom træværket blev malet, således at farverne nu var ens. En ting som man egentlig havde næret ønske om længe, og som faktisk også blev bemærket i Amtstidende 25 år forinden: ”Også prædikestolen er af Egetræ, eller i hvert fald egetræsmalet. Men hvorfor er ikke alt Træværk det samme? Nu straaler Stole og Pulpitur i skrigende grønne og røde Farver”.

I 1935 fik alterbilledet en ny ramme til erstatning af den sorte gipsramme, som den oprindeligt var monteret i. De mange temperaturskift i den uopvarmede kirke havde gjort rammen dårlig. I denne nye mere bastante ramme var der i bundstykket et skriftssted fra Joh. 11. 25: Jeg er opstandelsen og livet; den som tror på mig skal leve, om han end dør. I 1942 blev orgelet udbygget, og det var ikke længere muligt at komme over i orgelpulpiturets nordre del, der nu fungerer som et ”lukket museum”, fra den gang der var plads til et lille lokalt kor omkring organisten. Nu sidder organisten i sydsiden og betjener dette såkaldte pneumatiske orgel

Skærmbillede 2016-06-01 kl. 22.47.42I 1978 fik Gudumholm kirke en ny klokke, til erstatning for den gamle, der var revnet. 50-året blev også markeret med fødselsdagsgudstjeneste den 19. december 1959, hvor biskoppen var indbudt og prædikede, og senere var der kaffebord for menigheden på Gudumholm Hotel. Den 30. marts 1968 kørte Hadsund-Peter (Hadsundbanen) for sidste gang, og nu blev kirkegården omsider forenet med kirken, uden at man skulle have agtpågivenhed for togtider og ekstratog. I 1971 blev kirken sidst malet indvendigt, og i 1972 blev et nyt kirkegårdsprojekt godkendt i Stiftsøvrigheden. Dette indebar bl. a. køb af mere jord hos en af naboerne til kirken m. h. p. en udvidelse af kirkegården. Året efter fremkom der ønsker om en skolesti over kirkegården mellem den gamle og ny kirkegård, d.v.s. dér, hvor togsporet gik tidligere (der var en sti langs med). Dette blev dog nedstemt, og først 30 år senere lykkedes det at blive enige om at lave en asfalteret vej vest om den gamle kirkegårdsdel (hvor man i gamle dage trak kvæg til stationen), således at man i dag kan gå og cykle vest om kirkegården. Strækningen blev åbnet af Sejlflod Kommunes daværende borgmester, Kristian Schnoor, der selv mødte op på racercykel, og i sin tale mindedes de gode gamle dage med Hadsundbanen.

Og det må da også siges at være ren idyl, når man fra kirkens parkeringsplads, vest om kirkegården, færdes gennem stien på kirkens reservejord, hvor der er anlagt bålsted til fri afbenyttelse.

Ophavsret: