Prædikestolen

Udgivet fre d. 15. feb 2019, kl. 20:09
Lillevorde Kirke

Prædikestolen er anskaffet til kirken i regnskabsåret 1616/17 og kostede 17 daler. Den er i typisk renæssancestil med joniske søjler på hjørnerne og såkaldte attiske slyngbånd ved siderne af storfelrerne. Det attiske slyngbånd, som bedst kan beskrives som en række S-taller i forlængelse af hinanden, var et meget yndet ornament både i renæssancestilens oprindelsesland Italien og i Nordjylland. Man kunne tænke sig, at prædikestolen er fremstillet af en Aalborgsnedker.

Endnu i 1679 stod prædikestolen stadig i ubehandlet eg, og det er uklart, hvornår den første gang blev malet, men siden er den blevet maler mange gange efter tidernes skiftende smag, ofte sammen med det øvrige inventar. I 1832 trængte prædikestolen til opmaling, men da den så i regnskabsåret 1833/34 blev maler, var det sammen med samdige stole, døre, vinduer, altertavlen m.v., og der blev dertil anvendt 6 potter linolie, 8 pund blyhvidt og adskillige mindre mængder farvepigmenter i forskellige nuancer af blåt, rødt og gult. Dengang blandede maleren jo selv sine malinger.

I 1854 bestemtes det derimod, at kirkens træværk skulle males med lysere farver, og året efter siges kirken at være smukt opmaler. I 1880 besluttedes det imidlertid, at prædikestolen og stoleværket skulle males med den nu moderne egetræsmaling, og der skete vistnok inden 1882. Siden fik prædikestolen endnu er lag egetræsmaling, inden Einar V. Jensen i 1933 gav den dens nuværende farveholdning. Ved samme lejlighed blev stolen drejet lidt, så den præsenterer sig bedre, og der blev tilføjet et ekstra felt ind mod en ny trappe. Endvidere blev der under stolen opsat såkaldte hængesrykker med forbillede fra Veggerby kirke. Hængesrykkerne i Veggerby er dog fra 1700-årene, og det ville nok have passet bedre til Lillevorde kirkes stol, hvis man havde valgt at kopiere renæssancehængesrykker.

Der findes flere eksempler i nærheden, f.eks. i Gudum og Sejlflod. Det var formodenlig også i 1933, at beklædningen fra stolens overkant blev fjerner. I 1833/34 var kanten blevet betrukket med læder, men senere blev det med rødt klæde eller fløjl med guldfrynser. En sådan beklædning var dengang det almindelige. Prædikestolen synes aldrig at have været forsynet med en lydhimmel.

Ophavsret: