Alteret

Udgivet fre d. 15. feb 2019, kl. 20:02
Lillevorde Kirke

Kirkens oprindelige hovedalter af granitkvadre er stadig bevaret inde bag alterbordspanelet af træ. Det er dog ikke urørt, idet det ved restaureringen i 1933 blev flyttet lidt mod syd for at komme til at stå midtfor i koret. Ved den lejlighed skal der være fundet relikvier i form af linnedstumper i det. De blev atter nedlagt i alterbordet under en glasplade, men man kan ikke komme til at se dem. Foruden hovedalteret har der været flere sidealtre, men af dem er der intet tilbage.

Alterbordspanelet har på forsiden tre rudeformede felter. En sådan udsmykning kan stamme fra renæssancetiden, men virker her noget yngre, måske fra 1700-årene. Det er kun forsiden, der er gammel. Endepartierne i samme stil er tilføjet ved restaureringen i 1933. Panelet blev ved restaureringen marmoreret, men havde tidligere været sort i en længere årrække. Det kunne dog kun undtagelsesvis ses, da det som regel var dækket af,et alterklæde eller forhæng. Dette alterklæde er blevet udskiftet mange gange i tidens løb, men kunne typisk være rødt med et forgyldt kors midtpå. Også den hvide alterdug oven på alterbordet er ofte blevet udskiftet.

Som alterprydelse anvendes efter restaureringen i 1933 kirkens gamle korbuekrucifiks med sidefigurer af Maria og Johannes. Egentlig ville menighedsrådet have anskaffet en ny altertavle, men da museumsdirektør Mackeprang fra Nationalmuseet ikke mente, at man for de 1.000 kr., der var til rådighed, ville kunne få et virkeligt godt billede, foreslog han i stedet at anvende kirkens smukke krucifiksgruppe. Sådan blev det.

Krucifiksgruppen var oprindelig anbragt foroven i korbuen, sådan som det var skik i katolsk tid, men havde i en længere årrække hængt på skibets nord væg. På et tidspunkt var den blevet afrenset for maling, men blev ved flymingen til alteret atter malet. Omkring 1900-1910 skal en snedker i Terndrup have fremstillet den konsol med udskårne ornamenter i nordjysk renæssancestil, som stadig udgør den øverstedel af det nuværende fodstykke. Måske er selve korset, der ikke er originalt, fremstillet ved samme lejlighed.

Krucifiksgruppen må efter stilen at dømme være udført i 1520’rne og er tydeligt nok skåret af en dygtig billedskærer. Da man ikke kender hans navn, er han undertiden blevet kaldt “Claus Bergs nordjyske svend”. Denne betegnelse kan dog diskuteres. Den berømte billedskærer Claus Berg vides at være mester for den store altertavle, der nu står i Skt. Knuds kirke i Odense. Med den som udgangspunkt har man mere eller mindre overbevisende henført en lang række andre billedskærerarbejder til Claus Bergs værksted. Sønnesønnen oplyste mange år senere, at der havde været 12 svende i arbejde på værkstedet, og med en vis udskiftning i arbejdsstyrken kunne man godt fo restille sig, at tidligere svende har bragt Claus Bergs stil til andre dele af landet, f.eks. Nordjylland. Krucifiksgruppen i Lillevorde har da også en del stiltræk tilfælles med de arbejder, man henfører til Claus Berg, bl.a. de dybt indskårne foldekast i dragten og især Kristi flagrende lændeklæde. En del andre nordjyske billedskærerarbejder er ligeledes blevet tilskrevet den samme mand, men desværre er de indbyrdes så forskellige, at det er vanskeligt at tro på, at de alle kan stamme fra samme værksted.

Ganske vist ligner krucifikserne i Lillevorde og Mou kirker hinanden så meget, at de godt kunne være fremstillet af den samme mand, men de øvrige må efter al sandsynlighed være skåret af forskellige andre. Om nogen af dem har været svend hos Claus Berg og været bosat i Nordjylland, kan man ikke vide. Den tyske kunsthistoriker Jan Richter mener tværtimod, at krucifikset i Mou direkte eller indirekte knytter sig til et værksted i Ditmarsken med inspiration fra Sydtyskland. Hvis det er rigtigt, kunne det også gælde krucifiksgruppen i Lillevorde.

Da krucifiksgruppen blev anbragt på alteret, blev den tidligere altertavle fra midten af 1800-årene hængt op på skibets nordvæg. Alterbilledet er et sødladent maleri af Kristus som barn og er på bagsiden signeret A. Thomsen, hvilket må stå for August Thomsen (1813-1886). Han var uddannet på Kunstakademiet i København og har malet altertavler til adskillige kirker, men hans kunst er i dag ikke særlig værdsat. Rammen, der har et par simple halvsøjler ved siderne, er siden flytningen i 1933 marmoreret, men har tidligere haft andre farver. Øverst er der et fladt, halvcirkelformet topstykke, hvorpå der er malet krisrne symboler: Guds øje i Treenighedens trekant og derunder kalk, kors og palmegren.

Medens denne altertavle var i brug, stod den på et ca. 350 år ældre fodstykke, en såkaldt predella. De to dele passede meget dårligt sammen både stilmæssigt og størrelsesmæssigt. Predellaen var således alt for stor til den lille tavle, der oven i købet måtte stå lidt forskudt for at kunne være der, dengang alteret som omtalt ikke stod helt midtfor i koret. Predellaen stammede fra katolsk tid og havde tidligere haft tre udskårne helgenfigurer i en niche på midten, men figurerne var blevet fjernet og nichen dækket af en plade med et ovalt felt med et bibelcitat.

Citatets ordlyd svarer til bibeludgaverne på den tid, hvor August Thomsens altertavle blev anskaffet, så det er muligt, at pladen blev sat op foran nichen ved den lejlighed.

Det var oplagt at tro, at predellaen var en rest af Lillevorde kirkes middelalderlige altertavle, men sådan forholder det sig faktisk ikke. Da Einar V. Jensen i 1933 istandsatte altertavlen med henblik på ophængningen på nord væggen, undersøgte han også predellaen og afdækkede initialer og årstal for to istandsættelser i 1701 og 1751 . Han gik ikke videre, men vi kan konstatere, at initialerne vedr. 1701 står for Wulff von Buchwald og Anna von der Wisch og vedr. 1751 for Peter Matthias Buchwald og Ide lisabe von Bassewitz. De to par ejede herregården Gudumlund og dermed Lillevorde kirke i henholdsvis 1701 og 1751. Som vi senere skal se, er det imidlertid udelukket, at kirken i 1700-årene kan have haft en gotisk altertavle med tilhørende predella, men Gudumlund ejede også nabokirken i Gudum, og her passer årstallene perfekt. Fra anden side vides, at Gudum kirkes gotiske skabsaltertavle med udskårne figurer netop blev istandsat de nævnte år. Selve altertavlen eksisterer ikke mere, efter at kirken i første del af 1800-årene fik en ny, men den tilhørende predella kom altså til Lillevorde. I dag findes den i Aalborg Historiske Museum.

Hvordan Lillevorde kirkes middelalderlige altertavle så ud vides ikke, for i 1591 fik man en ny, der må formodes at have været i renæssancestiL Den beskrives i 1679 som en slet (dvs. flad) fyr altertavle med liste om, og i 1791 får vi at vide, at den havde en latinsk påskrift. Desuden kunne man på den læse, at “Anno 1591 haver ærlig og velbyrdig mand Ove Lunge ladet gøre denne tavle med kirkens og sognemændenes samrykke til Guds ære og kirkens beprydelse”.

Nederst, formodendig på den tilhørende predella, sås på begge sider atter årstallet 1591 og derunder Ove Lunges og hans hustrus adelige våbener og initialer. Ove Lunge, der hørte til på herregården Odden i Vendsyssel, var fra 1584 til 1597 lensmand på Aalborghus og har i sin embedsperiode også taget initiativet til anskaffelse af inventargenstande i andre af lenets kirker.

Altersølvet bestående af kalk og disk er ustemplet og uden indskrift, så det er vanskeligt at datere nøjagtigt. Det er formodendig fra sidste del af 1800-årene. I en rapport i Nationalmuseet fra ca. 1890 betegnes kalk og disk som nye. Oprindelig drak alle nadvergæsterne af kalken, men i 1934 besluttede man at indføre brug af sær kalke. Til altervinen anskaffede man i 1914/15 en alterkande af sort porcelæn fra Bing & Grøndahl med et gyldent kors på siden.

En tilsvarende oblatæske var allerede blev et anskaffet 1883/84. Porcelænssættet eksisterer stadig, medens den tidligere alterkande af messing og oblatæske af blik er forsvundet.

På alteret står to små, men smukke alterstager af messing. Efter stilen at dømme er de fra omkring 1625. De omtales første gang i 1679, hvor de blev vejet til 22 mark, hvilket svarer nøje til deres nuværende samlede vægt (lidt over 5 kg) , så der er ingen tvivl om, at det stadig er de samme. Alterstagerne er beregnet til vokslys, som var en stor udgift for kirken. Lysene blev støbt i Aalborg og – i hvert fald i 1662 – båret ud til kirken, for at de ikke skulle tage skade af transporten. For at spare den dyre bivoks blev der engang i 1800-årene anskaffer imiterede alterlys med en olielampe i toppen. Sådanne imiterede lys var ganske almindelige, men i 1891 besluttede man i Lillevorde at gå tilbage til rigtige lys igen.

Kirken ejer også en syvarmet lysestage, . som dog ikke står fremme i øjeblikket. Den er uden indskrift, men stager af denne type blev ofte skænket til kirkerne i 1930’rne. På alteret står endvidere et pat glasvaser, som er blevet anskaffer for testamentariske midler. De blev taget i brug juleaften 2011 og er fremstillet af glaskummeren Anne Flohr, der har værksted i den gamle skole lige ved siden af kirken.

Alterskranken ftk sin nuværende trefløjede form ved restaureringen i 1933, idet de gamle balustre dog blev genanvendt. Tidligere gik skranken tværs over koret. En sådan ombygning er ikke ualmindelig og skyldes oftest ønsket om at få plads til flere knælende ved skranken. I forbindelse med den tidligere omtalte overgang til særkalke blev der anbragt en hylde til dem bag på skranken.

Ophavsret: