Kirkebygningens opførelse

Udgivet fre d. 15. feb 2019, kl. 19:37
Lillevorde Kirke

Lillevorde kirke er som de fleste jyske landsbykirker opført af granitkvadre i den romanske stilperiode, formendig i årtierne omkring år 1200. Om der tidligere har stået en trækirke på stedet vides ikke. Vi siger, at kirkens oprindelige dele, koret og skibet, er opført af granirkvadre, men i virkeligheden danner kvadrene kun den ydre skal af de rykke mure, såkaldte kassemure, der udover kvadrene består af en murkerne og en indre skal af rå kampesten. Murkernen blev støbt af kalkmørtel med håndstore sten mellem de to skaller, efterhånden som murene rejste sig.

Ind mod kirkerummet er kampestenene jævnet med kalkrnørtel, men alligevel er murens indvendige side meget mere uregelmæssig end ydersiden af de smukt tilhuggede kvadre. Kvadrene er tildannet af de kampesten, man har kunnet finde i omegnen. Da stenmaterialet i de indsamlede sten var af forskellig art, fik de færdige kvadre også forskellige farver og strukturer, og det er netop dette, der giver de jyske kvaderstenskirker deres karakteristiske og smukke farvespil.

Skærmbillede 2016-06-02 kl. 00.35.09

Vindue i kirkeskibet. Foto: Viggo Petersen.

Det nederste kvaderskifte er udformet som en sokkel med skråkant foroven, men i øvrigt er kvadrene kun plant tilhugget på forsiden. Endvidere er kanterne rettet til, så kvadrene fremtræder firkantede, men ellers har kampestenene på bagsiden beholdt deres naturlige form. Ofte har man delt en kampesten på midten, så man fik to kvadre ud af den, men til gengæld blev de ikke så dybe. Blandt andet derfor er kvadermurene ikke nær så solide, som de ser ud til. Der kan let trænge vand ind bag kvadrene, så de løsner sig fra murkernen i frostvejr.

Gennem tiderne har større eller mindre partier derfor måttet sættes om, især på sydsiden, der er udsat for de største temperatursvingninger. I Lillevorde var kvadrene på østenden skredet ud i 1662, så man måtte hente Jørgen Murmester og hans folk i Aalborg, for at de kunne sætte dem op igen. Noget tilsvarende er utvivlsomt sket mange andre gange, uden at vi hører om det, og arkitektoniske detaljer kan således være blevet udvisket. Det må være forklaringen på, at sporene efter kirkens oprindelige syddør nu er forsvundet. Døråbningen til den tilsvarende norddør er derimod bevaret inde i det senere tilbyggede våbenhus. Det er en enkel, retkantet døråbning uden udsmykning.

Af de oprindelige vinduer er der bevaret et på korets nordside. Det er et typisk romansk vindue: ret lille med tragtformet lysåbning og opadtil afsluttet med en halvcirkelformet bue. På overliggeren er der som pynt indhugget tre buelinier koncentrisk med vinduesåbningen. Endvidere er korets oprindelige østvindue blevet genskabt ved en restaurering, der fandt sted i 1933. Det var kun bevaret som en indvendig niche, og desuden var der udvendigt på østgavlen indmuret en vinduesover ligger, dog ikke på oprindeligt sted. Genåbningen af vinduet var ikke med i arkitekt Lind-Madsens oprindelige istandsættelsesforslag fra 1931, men må være taget med, da man besluttede, at korets østvæg ikke mere skulle være dækket af en altertavle.

Så langt tilbage, man kan følge det, har koret og skibet været dækket af et blytag, og sådan kan det udmærket have været fra begyndelsen. Et blytag har dog en begrænset levetid, og det er blevet arnstøbt adskillige gange siden.

Ophavsret: